Stor opbakning til efterårets kunst- og håndværksudstilling
Weekenden d. 1. og 2. november 2025 bød på masser af liv i Nimtofte Kulturhus, hvor vi havde hele 10 spændende udstillere på besøg. Interessen var overvældende. Alene om søndagen lagde mere end 100 gæster vejen forbi for at se de mange flotte værker og kreative håndværk.
Stemningen var god begge dage, og det var fantastisk at mærke den store lokale opbakning. Tak til alle jer, der kiggede forbi og støttede vores udstillere, og en stor tak til udstillerne for at fylde huset med kreativitet og inspiration.
Vi glæder os allerede til næste arrangement.
Herunder kan du se nogle stemningsbilleder fra de to dage.











