Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

« Alle Begivenheder

Filmaften – Tag min hånd

6. oktober @ 19:00 – 22:00

Vi inviterer igen til hyggelig filmaften i Nimtofte Kulturhus. Denne gang viser vi den danske romantiske komedie Tag min hånd med Mille Dinesen og Ulrich Thomsen i hovedrollerne.

Maja synes egentlig, at hun har godt styr på livet. Hun står foran en forfremmelse til overlæge, bor i et dejligt hjem med sin mand Claes og deres teenagesøn, og fremtiden ser ganske tryg ud.

Men pludselig meddeler Claes, at han vil skilles, og fra det øjeblik begynder Majas ellers så velordnede tilværelse at falde fra hinanden. Mens økonomien vakler og familielivet bliver stadig mere kaotisk, forsøger hun at finde fodfæste igen. Undervejs kaster hun sig blandt andet ud i et forhold til en mand, der er 20 år yngre.

Tag min hånd er en varm og humoristisk dansk komedie om kærlighed, skilsmisse og om at finde en ny vej i livet, når det hele pludselig tager en helt anden drejning end planlagt.

Filmen er instrueret af Lars Kaalund og har blandt andre Mille Dinesen, Ulrich Thomsen, Mia Lyhne og Casper Crump på rollelisten.

Der kan købes drikkevarer, slik og chips.

Der er gratis adgang, og tilmelding er ikke nødvendig.

Arrangementet gennemføres i samarbejde med Syddjurs Bibliotekerne.

Gratis